Børns sikkerhed har den største prioritet for os. Alle Molo-produkter er derfor designet, udviklet og produceret ud fra rammerne sat af europæiske og internationale standarder for børnetøjssikkerhed.

 

___

 

Fysisk og mekanisk sikkerhed er essentielt for at beskytte børn mod ulykker og i værste tilfælde dødsfald. Vi følger derfor adskillige standarder for at højne sikkerhed i vores produkter. Vi undgår derfor også unødvendig dekorering af vores produkter, men ved anvendelse af dekoration følger vi de angivne standarder for at sikre sikker brug af stropper, påsatte bælter, løkker, lynlåse mm.

 

Molo tester produkter regelmæssigt hver sæson hos uafhængige testinstitutter ift. brandsikkerhed og UV-beskyttelse.