Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder, når du foretager et køb på molo.dk, hvorved der indgås en aftale mellem dig som privatperson og Molo A/S med CVR.nr. 27229166 og adresse Rentemestervej 49B, 2400 København NV, Danmark. (”Molo”, ”os” eller ”vi ”).


Obs! Vores returadresse er:


Molo A/S
Traneholmvej 2
2680 Solrød Strand


Har du generelle spørgsmål eller behov for hjælp, er du altid velkommen til at sende os en e-mail på webshop@molo.dk eller på telefon +45 88 88 40 40. Vi sidder klar ved telefonen mandag til torsdag mellem kl. 08.30-15.30 og fredag kl. 08.30-15.00.


PRISER
Alle priser oplyses i danske kroner og angives inkl. moms og afgifter.


Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre på priserne uden forudgående samtykke.


Ved prisfejl, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris, hvis prisen er åbenlyst forkert, og du med rimelighed burde have opdaget dette.


FORBEHOLD
I tilfælde af forsinkelse, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare.


Vi kan også afvise din ordre helt eller delvist, hvis du har givet os forkerte oplysninger i kassen, hvis vi har mistanke om forsøg på snyd eller svindel, eller som følge af tekniske problemer og lignende. I sådanne tilfælde vil vi informere dig hurtigst muligt.


BETALING
Du kan bruge følgende betalingsløsninger:

- Dankort/VISA Dankort
- VISA/VISA Electron
- MasterCard
- Maestro
- Amex
- MobilePay


Din betaling vil blive gennemført på en sikker og krypteret forbindelse, så dine betalingsinformationer ikke er tilgængelige for uautoriserede tredjeparter. Din betaling er sikret gennem vores betalingspartner, og vi garanterer, at vi ikke gemmer dine betalingsoplysninger på vores egen server eller har adgang til dine betalingsoplysninger på noget tidspunkt.


Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil vi trækker beløbet, når vi sender varen fra vores lager, eller når pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.


Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.


Vi tager ikke kortgebyrer.


LEVERING
Vi sender din ordre til et posthus eller en bopælsadresse i Danmark, alt efter hvilken leveringsmetode du vælger. Vi leverer desværre ikke til Grønland, Færøerne og Island.


Vi tilbyder gratis levering på alle ordrer over 600 kr.


Vi bestræber os på at sende alle ordrer hurtigst muligt og i den rækkefølge, de er afgivet. Vores sædvanlige leveringstid er mellem 1-3 arbejdsdage, men i travle perioder kan der gå længere tid. Hvis din ordre ikke er blevet afsendt indenfor 5 arbejdsdage, bedes du kontakte os.


Du kan vælge imellem følgende leveringsmetoder:


Levering til GLS PakkeShop - 29 kr.
Du kan få pakken leveret til en GLS PakkeShop nær dig. Du vælger selv, hvilken GLS PakkeShop, du ønsker, når ordren gennemføres.


Levering til PostNord Pakkeboks eller posthus - 29 kr.
Du kan få pakken leveret til en PostNord Pakkeboks eller et posthus nær dig. Du vælger selv, hvilken løsning der passer dig bedst, når ordren gennemføres.


Levering med PostNord til din bopæl - 39 kr.
Du kan også vælge, at få pakken leveret som standard pakkepost til din bopælsadresse eller anden leveringsadresse.


Når din ordre er pakket og afsendt fra vores lager, vil du modtage en e-mail med bekræftelse af, at din ordre er afsendt, samt din faktura og track-and-trace detaljer. Når din ordre er ankommet til distributionscentret hos transportøren, vil du modtage en SMS og e-mail med bekræftelse af hvornår leveringen vil finde sted og igen, når din pakke er klar til levering eller afhentning. Hvis der ikke er plads på udleveringsstedet, bliver pakken flyttet til nærmeste udleveringssted, hvilket du ligeledes vil få besked om.


FORTRYDELSESRET
Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.


Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at vi ikke refunderer fragtomkostningerne, når du fortryder en del af dit køb.


Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter du har modtaget dine varer. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.


Modtager vi dine varer retur uden meddelelse fra dig om udnyttelse af din fortrydelsesret, vil vi kontakte dig for en afklaring. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.


Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til webshop@molo.dk eller returnerer dine købte varer som beskrevet nedenfor. Du kan også benytte lovens standardfortrydelsesformular, som er gengivet sidst i disse handelsbetingelser, men det er ikke obligatorisk.


RETURNERING
Hvis du har fortrudt købet af en vare, bedes du udfylde den vedlagte returformular og sende varen til Molo A/S, Traneholmvej 2, 2680 Solrød Strand, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.


Falder den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, søndag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.


Skulle du have mistet returformularen, kan du downloade den her.


Læg returformularen sammen med den eller de varer, du ønsker at returnere, og send varerne tilbage til os ved hjælp af den medfølgende returlabel. Du kan se på din returlabel, hvilken leveringsservice pakken skal sendes med. Sørg gerne for at bede om en kvittering, når pakken indleveres. Kvitteringen er dit bevis på, at pakken er blevet indleveret.


Vær opmærksom på, at vi opkræver et retur- og håndteringsgebyr på 39 kr., når du benytter returlabelen, uanset antallet af returnerede varer.


Hvis du ikke ønsker at benytte den forudbetalte returlabel, kan du arrangere forsendelse med et fragtfirma efter eget valg. Bemærk, at du vil være ansvarlig for alle forsendelsesomkostninger, og at vi kun accepterer pakker, der leveres direkte til vores lager på følgende adresse: Molo A/S, Traneholmvej 2, 2680 Solrød Strand, Danmark. Undlad derfor at sende pakker pr. efterkrav, til pakkeshops eller uden omdeling, da disse vil blive returneret uafhentede.


Ønsker du at ombytte en vare til en anden størrelse eller et andet produkt, skal du placere en ny ordre på vores hjemmeside og returnere de oprindeligt modtagne varer inden for 30 dage.


Det er desværre ikke muligt at returnere varer købt på vores webshop hos vores fysiske butikker.


VARENS STAND VED RETURNERING
For at modtage hele købsbeløbet ved returnering, må du afprøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.


Vi anbefaler derfor, at alle varer returneres i samme tilstand, som du har modtaget dem. Det betyder, at varerne ikke må være beskadiget, snavsede, vaskede, ændrede eller brugt (til andet end at prøve dem på), og at alle prismærker og labels er intakte, hvis du vil være sikker på at få alle dine penge tilbage.


TILBAGEBETALING
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.


Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:


- Hvis du kun ønsker at returnere dele af din ordre, tilbagebetaler vi ikke eventuelle leveringsomkostninger.

- Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.


Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.


Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.


REKLAMATIONSRET
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder fra leveringstidspunktet.


Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.


Du kan reklamere ved at henvende dig til os indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Henvender du dig inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, vil din reklamation altid være rettidig. Er der tale om en fragtskade, bør du under alle omstændigheder give os besked så hurtigt som muligt.


Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er, og evt. indsende billeder af fejlen. Hvis vi har brug for at undersøge varen, skal den sendes til:


Molo A/S
Traneholmvej 2
2680 Solrød Strand


Varen skal sendes i forsvarlig emballage.


Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis også dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger. Gem derfor din kvittering.


KLAGEMULIGHEDER
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på webshop@molo.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.


For at kunne klage, skal varen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen have været mindst 720 kr. Vær opmærksom på, at det normalt vil koste et gebyr at få klagen behandlet.


Når du handler på en e-mærket webshop som molo.dk, kan du gratis få behandlet din sag, uanset beløbets størrelse. Læs mere her.


Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: webshop@molo.dk.


PERSONDATAPOLITIK
For at du kan indgå aftale med Molo A/S og handle på vores hjemmeside, har vi brug for følgende oplysninger om dig:


- Dit navn
- Din adresse
- Din leveringsadresse
- Din e-mailadresse
- Dit telefonnummer
- Den IP-adresse, hvor du handler fra


Oplysningerne gemmes i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens §10, hvorefter oplysningerne slettes.


Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb.


Vi overfører kun dine persondata til vores transportører i forbindelse med levering. Om nødvendigt overfører vi persondata til relevante leverandører, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.


Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.


Molo overfører ikke, sælger ikke eller gør på anden måde dine personlige oplysninger tilgængelige for andre tredjeparter.


Vi bruger alene din e-mailadresse som led i gennemførelsen af din ordre. Vil du modtage vores nyhedsbrev, kræver det et særligt samtykke fra dig. Se vores privatlivspolitik for yderligere information.


Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på vores webshop er Molo A/S, Rentemestervej 49B, 2400 København NV, CVR nr. 27229166.


Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen.


STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

___


Til: Molo A/S, Traneholmvej 2, 2680 Solrød Strand, webshop@molo.dk

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

 

Bestilt den:
Modtaget den:
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Forbrugerens underskrift:
Dato:

___

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 01.06.2024.