Det skal du være opmærksom på, når du køber overtøj


Molo’s overtøjsfilosofi

I skabelsen af et stykke funktionelt overtøj er der mange veje, man kan gå. Hos Molo har vi en hel klar prioritering af de valg, vi træffer i designet af vores flyverdragter, jakker og skibukser for at skabe højkvalitets overtøj.

Vandtæthed: Det er vigtigt, at barnet ikke bliver vådt, når det opholder sig udenfor. Derfor er alle vores sømme med betydning for vandtæthed svejsede. Vores vandtæthed ligger desuden i den høje ende af markedets niveau.

Åndbarhed: I disse tider, hvor klimaet svinger meget, og vi kan have kolde men endog også meget milde vinterdage, er produktets åndbarhed af vital betydning, så barnet ikke koldsveder med risiko for at blive syg. Derfor vælger vi kvaliteter med en særdeles høj grad af åndbarhed, der tillader kroppen at ånde. Men vi slutter ikke her. For hvad hjælper det, hvis kun yderstoffet er åndbart, men ikke inderstoffet og foret. Derfor tænker vi også åndbarhed ind i disse lag og vælger til eksempel en fleece af høj kvalitet til inderstof, så evt. sved nemt kan trænge igennem alle lag i overtøjet. 

Vægt/bevægelighed/slidstyrke: Disse 3 parametre hænger unægteligt sammen. Hos Molo prioriterer vi i valg af materiale at skabe flyverdragter og jakker mv., der ikke vejer for meget. Det gør vi af hensyn til barnet for at sikre os, at overtøjet ikke tynger barnet, så den størst mulige bevægelighed opnås. I selve designet er der også taget hensyn til ønsket om, at barnet kan udfolde sig frit, idet vores flyverdragter til eksempel er designet sådan, at der ikke er så meget fylde rundt omkring barnet. Prioriterer man som Molo og vælger bløde og komfortable kvaliteter, så fravælges den ultimative højeste tekniske slidstyrke. Højere slidstyrke giver som regel tungere og mere stift overtøj. Hos molo har vi gennem teknisk forskning fundet den rette balance mellem slidstyrke og lethed i overtøjet, der giver børnene maksimal bevægelsesfrihed.

Synlighed: Alle Molo’s overtøjsprodukter er sikret med hensyn til synlighed. Vi arbejder med reflekspiping og molo’s stjernerefleks. Sidstnævnte er særdeles effektiv, hvad synlighed angår, idet man har et stort refleksareal, som sikrer, at barnet kan ses på meget lang afstand i trafikken. En stor fordel i de mørke tider.

Sikkerhed: Alle Molo’s overtøjsprodukter er designet i overensstemmelse med EU’s sikker- hedsstandard ds/en 14682 og lever derfor op til de sikkerhedskrav, der eksisterer indenfor børnetøj i europa. 

Se flere looks